Vejlsø og Brillerne

De små søer i Silkeborg Østerskov
Den 5. april 2019
Tur: 5,7 km

Den lille sø, Avnsø, er næsten skjult i Østerskov. Søens form som et par lorgnetter – altså briller med næseklemme – har i folkemunde givet søen navnet ”Holger Danskes briller”. Det er muligt at ro direkte ind i søen fra Brassø gennem Klüvers Kanal, der blev gravet i 1863. Skovrider Klüver fik en ”næse” for kanalen - han havde ikke tilladelserne i orden. Han undskyldte sig med, at der skulle sejles tømmer ud af Østerskov, men han blev mistænkt for at tage hensyn til turisternes interesser.
Kanalen er nu næsten skjult af træer, og en lille træbro fører over kanalen, hvor der også er bålplads med borde og bænke.
Seværdigheder i Silkeborgskovene